|

Om os

YachtSkolen ønsker forbedre sikkerheden til søs gennem uddannelse af sejlerne, hvad enten de sejler for sejl eller motor.
Yachtskolen afholder kurser i Helsingør, Ishøj, Humlebæk og København. Se under de enkelte kurser, hvor og hvornår.
Du kan lære at sejle kølbåd, mortorbåd og som noget helt nyt: Cruising-katamaran. Der er også kurser i VHF-radio og søsikkerhed.
Vi tilbyder også mindre kurser for familien, så de ved hvad de skal gøre, hvis skipper falder overbord - har du tænkt på det?
Alle vores undervisere er erfarne sejlere og udervisere, der har sejlet mange forskellige bådtyper og derfor besidder de en bred viden, der kommer dig som kursist til gode.
Vores undervisere kan også hjælpe dig med at vælge båd og udstyr.
Med et duelighedsbevis har du som sejler den fornødne viden til at færdes trygt på vandet. Uanset om du sejler motorbåd eller sejlbåd har du stor glæde af at kunne håndtere begge typer, så du har indblik i de forskelligheder der er.
Selv om det er lovligt at sejle en ikke planende båd op til 15 meter helt uden uddannelse, er det vores håb og ønske at alle sejlere vil uddanne sig til at håndtere de udfordringer, der er til søs, mens vi venter på at det bliver lovpligtigt.
Duelighedsbeviset er en sådan uddannelse, hvis den tages som det oprindelig var tænkt i en sejlbåd og ikke som en overbygning til speedbådskortet. Vi tilbyder derfor at indehavere af et speedbådskort kan lære at sejle med sejl, samtidig med at de får hele den teoretiske navigationsdel. (Indehavere af speedbådskort kan undlade at aflægge praktisk prøve.)
En stille varm sommerdag kan meget hurtigt udvikle sig til en blæsende, kold og våd dag på vandet og så er det vigtigt at kunne håndtere båden på betryggende vis og komme sikkert i havn. Med den rette uddannelse er du også langt bedre stillet i en nødsituation
- det er faktisk forskellen mellem liv og død i nogle tilfælde. Lær også at bruge din VHF-radio - både så du kan få hjælp og yde assistance til andre i nød.
Lær reglerne, lær navigationen og lær at håndtere din båd og dens udstyr!
Tryghed ombord kommer fra viden og øvelse!
Vi glæder os til at se dig ombord!
|