VHF-radioen er nok den vigtigste del af din båds sikkerhedsudstyr. Den giver dig mulighed for at få hjælp til søs – også når mobiltelefonen er for langt fra land.
VHF’en bliver hørt af de andre skibe og derfor er sikkerheden langt større og hjælpen nærmere. Selvfølgelig er radioen også linien hjem til dine pårørende, så du kan give besked om forsinkelser (så vi undgår de mange unødige eftersøgninger) og til dine sejlervenner. Radioen må selvfølge gerne bruges til private samtaler, så længe du bruger de rigtige kanaler. Det lærer du alt om på kurset.
Når du har en VHF radio ombord, er du pligtig til at have radioen registret og den, der betjener radioen skal have et SRC radiocertifikat. Radioen må end ikke være tilsluttet batteriene før certifikaterne er på plads. Vi har tilrettelagt vores undervisning, så den følger Søfartsstyrelsens krav til SRC prøven (Short Range Certificate.)
Alle kan lære det og det redder liv!
Moderne VHF radioer er udstyret med DSC – Digital Selective Calling. DSC gør det muligt at kalde en specifik radio eller kystradiostation f.eks. Lyngby Radio. DSC kaldet indeholder en række informationer som f.eks. hvem der kalder – kanalvalg og anledning til opkald.
DSC forbedrer også sikkerheden, fordi bådens position, MMSI nummer og nødsituationens art sendes med nødopkaldet. DSC sikrer, at alle VHF-DSC radioer reagerer på et nødopkald og en høj alarmtone høres i båden, men det er vigtigt at du ved hvordan du skal reagere på alarmen.
Hvis du har et gammelt VHF certifikat og har anskaffet dig en DSC radio skal du have nyt certifikat så du bliver fortrolig med de nye muligheder og procedurer.
SRC dækker både den gamle VHF og de nye DSC radioer, så du kan også deltage, hvis du har købt båd med en ældre VHF radio og ikke har certifikat endnu.
Vi tilbyder både weekend- og aftenundervisning. Der er max. 8 deltagere på hvert hold og vi opretter også individuelle hold efter ønske. Det giver en god undervisningsatmosfære og rigelig tid til den enkelte deltager.
Kurset omfatter gennemgang af pensum til det nye SRC-certifikat, herunder radiobetjening, nødprocedurer, DSC, EPIRB, SART, NAVTEX m.m.
Kurset kan afsluttes med Søfartsstyrelsens prøve til SRC certifikatet.
Du kan vælge mellem intensivt endags kursus, typisk lørdag eller søndag, aftenkursus over 3 aftener eller weekendkursus, Kurserne varer ca. 8-15 timer i alt efter hvilken metode der passer dig bedst. Lidt hjemmearbejde må påregnes.
Prisen er kr. 1495,- pr. person - uanset om der vælges aften eller weekendkursus.
Du skal bruge:
'Radiostationer i skibe - VHF Håndbog' 2009 version 5. udg.
'Radiostationer i Skibe - Tillæg' 2009 version 4. udg. (Må medbringes til eksamen)
Prisen er 189,- pr stk. + forsendelse
Søfartsstyrelsen opkræver derudover et prøvegebyr på 525,- kr.
Vi giver gerne tilbud på lukkede hold – hvis I kan samle 2-8 personer f.eks. i sejlklubben. Du kan også få eneundervisning, hvis du ønsker det - så kan det klares på 1 dag med lidt lektier.
Læs mere om VHF-DSC på Søfartsstyrelsens hjemmeside for fritidssejlere:
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os
på 7021 1016 eller pr. mail